tirsdag den 20. januar 2015



Galleri 8240 holder udsalg i 4 uger fra torsdag d. 22. januar til søndag d. 15. februar. 


De lyse rum er fyldt med symbolladede farver og vibrerende energi

7 billedkunstnere deltager:


Anne Jette Madsen – Ann Kristoffersen – Bente Braad Klausen – Bente Deutch

Hanne Stroyer - Kjeld Nielsen – Sanne Juliet Krüger


Alle har sat deres værker ned med 50%


Der vil være mulighed for at få malerierne med hjem, evt. i udvalg inden køb 

Udstillingen vil løbende blive suppleret op med nye værker


Der vil også være lagersalg af KLOK tøj - alt sat ned til usædvanlige lave priser

Kig ind og se alle de gode tilbud.



Åbningstider: Torsdag til søndag kl. 13 til kl. 17

De bedste hilsener fra Galleri 8240

tirsdag den 13. januar 2015

Fernisering Selvbiografiske Natureventyr 8.januar 2015

                                               Det var en super hyggelig fernisering 
         v/ Anja Stella Ólafsdóttirs solo udstilling "Selvbiografiske Natureventyr" i torsdags. 

                   Kunsthistoriker Sigrid Bech Poulsen, holdt åbningstale for de mange gode gæster.
                  Medfølgende er nogle stemningsbilleder fra aftenen, efter der kom lidt luft i galleriet.
                         Udstillingen er åben igen onsdag, torsdag, fredag, lørdag & søndag
                                                 fra kl. 13 - 18 frem til d.18. januar.
                                          - Og man kan stadig nå at slå en handel 

Speciale skrivende studerende i Kunsthistorie v/ Aarhus Universitet, Sandra F. Mostad, har skrevet efterfølgende tekst om udstillingen: 
"Anja Stella Ólafsdóttir er en islandsk billedkunstner og kunsthistoriker, uddannet i billedkunst i Reykjavik og v/Aarhus Universitet. 
Hendes tilgang til det kunstneriske udtryk, er meget selvstændigt og særegent; her er en kunstner, der tør gå sine egne veje, der ikke baserer sig på de moderigtige tendenser i tiden. 
Materialet og forlægget til billederne er selvbiografisk, men også tilknyttet et intuitivt og åndeligt univers. Det er et mytisk og mystisk miljø, der bliver fremstillet via figurative og eventyragtige naturlandskaber. Anja Stella maler i mættede farver, og mellem figurationerne, findes brudte billedflader med og uden struktur, der bærer associationer og reminiscenser fra vulkansk natur og kold tundra. Eventyrlandskaberne er idylliske oaser af håb, glæde og rekreation, men formidler samtidig spænding og indre dramatik.

Her er også angstfulde undertoner og dirrende spænding af, at noget uværgeligt går mod et højdepunkt, eller måske et bristepunkt – her er varsler om mulig forestående fare, overfald, forfald eller måske enda død.. Billederne åbner op for uudgrundelighed og eftertanke over naturens luner, muligvis som metafor for menneskets psykiske univers. Spørgsmålet om hvad der vil ske i næste åndedrag,

er op til beskueren at besvare. Symboler der ofte går igen i Anja Stellas billeder, er uglen, liljen, kolibrien, og et rigt planterige. 

Dobbeltsidigheden i symbolerne bliver ofte forstærket af et varmt kadmiumrødt islæt, i mod den
ellers kolde farvepalet. Her er åbent for mange fortolkninger, og forslag til konklusioner. 

Det er op til beskueren at fortsætte billedernes narrativitet. Dette er en af Anja Stellas stærke sider som kunstner: hun evner at engagere beskueren med stiltiende spørgsmål der aldig helt kan besvares. Derfor bibeholder billederne også en tidløs, eksistentiel relevans, man som beskuer ikke bliver træt af at meditere over". - Sandra F. Mostad.