tirsdag den 25. februar 2014


Ny udstilling på Galleri 8240

Åbningstider tirsdag til søndag 13 til 17
3 billedkunstnere og 1 keramikker udstiller fra tirsdag d. 25/2 til søndag d. 16/3

Galleriet holder fernisering tirsdag d.25/2 fra kl. 13.30 til kl. 17.00
- hvor kunstnerne vil være til stede.

MARIANNE ZACHO,  OLE SKOVGAARD,  RITA KOBBORG  &  ASSE DUE.


 Asse Due- finder det inspirerende at sammensætte former, felter og sarte farver i sin smukke keramik. Hverdagens små fortællinger giver inspiration til ideer og Asse ønsker at give beskueren en humoristisk og positiv oplevelse via sin keramik.

Marianne Zacho- arbejder med det ekspressive maleri og lag på lag, meget i sort hvide, dog gerne med en enkelt stærk kontrast farve. Marianne tilstræber at skabe en kraft og samtidig bevare letheden i sit udtryk. Marianne arbejder både figurativt og nonfigurativt.


Ole Skovgaard- arbejder primært med acryl på lærred og akvarel på papir, men har på også et udvalg af grafiske værker med. Ole eksperminterer med forskellige teknikker og i flader, og hvordan disse flader optræder kompositorisk i forhold til hinanden.
Rita Kobborg- maler mest abstrakt men med fragmenter fra virkeligheden, hvor refleksioner over livet ofte ligger skjult. Rita bliver inspireret af naturens mange udtryk. Kombinationen af inspiration fra naturen og personlige oplevelser kommer til udtryk i maleriet, lag på lag.